Livshistorie:

Jens Pedersen Kofoed, (3. november 1628 - 23. maj 1691), landskaptajn. Født i Rønne, død på Maglegård, begravet i Øster Marie kirke, gik 1641 til søs og tjente fem år på adelsgodser i Spanien. Da han 1647 vendte hjem, var hans far dømt landflygtig som medskyldig i Bornholms overgivelse 1645 til den svenske admiral C. G. Wrangel. Han gik da sin mor til hånde i skippergården i Rønne; ved at tro sig forgjort blev han årsag til den sidste heksejagt på Bornholm. Som nygift flyttede han 1653 ind i sin svigermors købmandsgård i Hasle; i et natligt gadeklammeri stak han 1655 en mand ihjel, og da han søgte om kgl. fredebrev for drabet, tilsagde kongen ham et sådant på visse vilkår. For at opfylde disse stillede Kofoed sig som frimand med to rustede heste ved ritmester Knud Urnes rytterkompagni under efterårsfelttoget 1657 i Skåne. Mens kompagniet fra november overvintrede i Køge, fik Kofoed 14 dages juleorlov til Bornholm hvor havisen spærrede ham inde. Imidlertid blev øen afstået til Sverige i Roskildefreden som også løste Kofoed fri af krigstjenesten. Efter Karl Gustavs fredsbrud i aug. samledes sognepræst Poul Ancher, Kofoed og andre Hasleborgere om det mål at føre øen tilbage til Danmark. 8. december 1658 tog Kofoed og andre sammensvorne den svenske landshøvding Johan Printzensköld til fange i borgmester Peder Møllers gård i Rønne, og da fangen var ført ud på gaden, blev han i tumulten dræbt ved et skud af Kofoeds svoger Villum Kelou. Fra stedet red Kofoed til Ancher i Rutsker præstegård og herfra ud for at holde nattevagt med opbudt mandskab uden for Hammershus. Da bønderskaren fra Nørre og Vester herreder og borgerne fra Rønne og Hasle som havde sluttet sig til opstanden næste morgen kom til fæstningen, overgav dens svage mandskab den uden at løsne et skud og Kofoed blev fører for forsvaret. Som sådan var Kofoed virksom ved 28. december at få 63 svenske ryttere lokket i land fra et skib og taget til fange. Da sendemændene 29. december på Københavns Slot overgav Frederik III øen, indfriede kongen sit tidligere løfte om at give Kofoed fredebrev for det gamle manddrab. Kofoed blev af guvernør Michael Eckstein sammen med byfoged Niels Gumløs i Hasle udnævnt til landskaptajn (kgl. udnævnelse 15. december 1660, med 200 rigsdaler i årsløn). Han overtog den tidligere kaptajnsgård, Maglegård i Øster Marie som han i 1687 af Christian V fik livsbrev på. I 1928 rejstes en mindesten i Sandvig.

Teksten er lånt fra Dansk Biografisk Leksikon.